Et afskedsbrev fra en mor
Drengens livsgnist, håb og drømme var sat helt ud, ønsket om døden var en trofast følgesvend.
Ord udeblev, og en tolk oversatte.
En professionel base blev sat i 24 timers aktion, der var ingen tid at spilde, detaljen var på forsigtig vis at give livreddende hjælp til en lukket- og sårbar dreng.
Små skridt frem, et tilbage, 2 skridt frem, der var minimum af åbninger, men bitte små lys, som den professionelle base på højeste niveau skulle balancere i – knivskarpt og samtidig med et evigt tålmodigt finpuds arbejde i mindste detalje.
Drengen kunne kun stå op, gik meget lange ture i højt tempo, kunne ikke deltage i livet og trak sig helt ind i sig selv. Livet var fyldt af tvangstanker og et kæmpe bjerg af nederlag i bagagen.
En rejse med så tung en bagage uden udsigt til lys, men med et håb – og ønske om, at spejlbilledet en dag ville kaste et lille glimt af sig – kan jeg i dag se et ungt menneske på vej ud i livet igen på den bedste udsigtsplatform, som jeg kunne ønske mig for min elskede teenager.
I dag stråler han om kap med solen – livet har givet ham mening – takket være jeres unikke bånd og ikke mindst jeres skarpe og dygtige måde at formidle ethvert nyt budskab, for at han har kunnet tage hul på denne smukke rejse ud i livet.
En kæmpe tak for jeres uundværlige hjælp, viden og indsigt – i at gøre en unik forskel i livet for min søn.
De største hilsner