Mulighed for fællesskab

Der er mulighed for, at barnet/den unge kan opholde sig sammen med sin aflaster i Søstjerneskolens lokaler. Her kan vi tilbyde flere forskellige faciliteter, hvor der er rig mulighed for at være sammen om noget fælles tredje; multisalen, madlavning, gaming og krea. Ligeledes indbyder de omkringliggende udearealer til gåture, legepladsbesøg eller anden fysisk udfoldelse. Brugen af Søstjerneskolens lokaler kan desuden give mulighed for, at barnet/den unge langsomt giver slip på sin egen aflaster og kommer til at indgå i fællesskab med andre aflastere, børn og unge.

Der kan laves aftale om, at aflasteren kan hente og bringe barnet/den unge, evt. fra skole med henblik på så få skift i hverdagen som muligt for barnet.