Lovgrundlag

En støttekontaktperson vil oftest blive bevilget efter Servicelovens § 52 stk. 3. nr. 6. i forlængelse af en børnefaglig undersøgelse.

1. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter  3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 bog 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

2.      Stk. 2. 

Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

3.       Stk. 3. 

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

(1-5 ikke relevant)

6. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

(7-9) ikke relevant 

Mulighed for støttekontaktperson efter Servicelovens § 11

Hvis der er tale om en afgrænset forløb, hvor der skal arbejdes med et specifikt afgrænset mål, vil kontaktpersonen kunne bevilges efter Servicelovens § 11 stk. 3., hvilket ikke forudsætter en børnefaglig undersøgelse.